Løvtag Bornholm, trætophytterne i Rutsker Højlyng, og Birkelund ferielejligheder søger 2-3 deltids afløsere til vores rengøringsteam.
Rengøring er en essentiel del af oplevelsen af velvære, når man overnatter ude. Du bliver derfor en vigtig brik i at tilbyde vores gæster et hyggeligt ophold. Vi har et stærkt fællesskab, en uformel omgangstone og et højt serviceniveau – overfor vores gæster såvel som overfor hinanden som kollegaer.
Løvtag Bornholm er et mini-hotel med 3 trætophytter. Dertil har vi 5 ferielejligheder på gården Birkelund, som også ligger i skoven. Vi er pt. en lille team bestående af ejeren og tre deltidsmedarbejdere, og vi har brug for flere hænder til at sørge for, at vores gæster har det godt.


Om jobbet
Løvtag hytterne og Birkelund ferielejlighederne ligger ude i skoven. Naturen danner derfor en smuk ramme for arbejdspladsen. Som rengøringsmedarbejder er din primære opgave at sørge for, at hytterne og ferielejlighederne er rene, at sengene er flot redt og at alt fremstår indbydende for gæsterne. Vores dygtige medarbejdere hjælper til at sikre en god oplæring og inddragelse i teamet.
Løvtag er placeret i skoven ved Krashavevej 40, Gudhjem, og Birkelund ferielejlighederne samt lageret ligger på den anden side af vejen (Krashavevej 33). Arbejdstiden er mellem kl. 11-15 alle dage uanset om det er hverdag, weekend eller helligdag. Stillingen er som afløser for vores nuværende rengøringsmedarbejder (ca. 15 t/måned) fra maj til september – i højsæsonen kan der være behov for flere timer. Jobbet er ideelt til dig, som er selvstændig, kunstner, førtidspensionist eller andet, hvor du gerne vil supplere din indtægt.
Hvem er du?
Vi elsker at skabe lækre omgivelser, hyggelige rammer og det gode værtskab. Vi søger en rengøringsmedarbejder, som gerne vil bidrage til at skabe en fantastisk oplevelse for vores gæster:
- Erfaring med rengøring
- Ordenssans og øje for detaljerne
- Du kan lide at arbejde selvstændigt og er effektiv
- Du er serviceorienteret og fleksibel – klar til at træde til, også når der er travlt
- Du har kørekort og egen bil
- Du kan tale dansk til husbehov – alternativt engelsk
- Du har en ren straffeattest
Løvtag Bornholm og Birkelund er ejet af Nanna Balsby i sit firma Sightseers. For mere information om stillingen, kontakt Nanna på nanna@sightseers.dk. Er jobbet noget for dig, send venligst dit CV og en kort beskrivelse af dig selv også til denne email.
